Tilbage tilbage rødderne
Et retreat om at komme hjem til Løkken og hjem til dig selv.
Den. 2 til 4. Oktober 2026
Danmark - Løkken
Tilbage til rødderne
Et retreat om at komme hjem til Løkken og hjem til dig selv 🤍
Vi glæder os til at byde dig velkommen til nogle dage med stilhed, nærvær og fordybelse på vores smukke gård ved Vesterhavet.
For os begge begyndte livet her i Nordjylland. Vi er vokset op med Vesterhavets vind og det særlige nærvær, som findes her. Siden førte livet os til København, og der er nu gået mere end 30 år, siden vi forlod Løkken.
Nu er vi vendt tilbage.
Ikke for at finde fortiden, men for at genopdage stilheden, naturen og det, der føles som et hjem.
Måske er det ikke tilfældigt, at stedet hedder Løkken.
For lykken findes ikke nødvendigvis længere fremme, men opstår ofte, når vi kommer hjem til os selv.
Velkommen til Løkken.
Velkommen hjem 🤍
Gården i Løkken
Retreatet afholdes på Gården, en traditionel hvid dansk gård, som ligger på skrænten nord for Løkken med udsigt direkte til Vesterhavet.
Stuehuset er nænsomt renoveret med respekt for det gamle og med plads til det nye. Her finder du køkken, fællesstue og værelser. I den vestvendte længe ligger flere værelser samt sauna med udsigt over havet. Øverst i laden ligger vores lyse meditationssal, hvor vi samles med udsigt mod horisonten.
Når vi er på retreat, lever vi enkelt og nærværende sammen. Atmosfæren er varm, afslappet og jordnær, og du vil ikke komme til at mangle noget.
Du bliver indkvarteret på dobbeltværelser med enkeltsenge og deler værelse med en anden deltager. Alle værelser har dyner og hovedpuder.
Et retreat med plads til dig
Løkken Retreat er for dig, der ønsker ro, fordybelse og tid til at møde dig selv i et trygt og nærende rum.
Havet, stranden og den friske luft er en naturlig del af oplevelsen. Gården ligger for sig selv uden naboer, og der er fantastiske muligheder for lange gåture langs stranden og på skrænten.
Programmet er skabt med plads til stilhed, bevægelse, lange pauser, fællesskab og tid alene.
Fredag og lørdag er vi i stilhed fra morgenen og frem til kl. 13, så der er mulighed for at lande dybere i sig selv.
Meditationerne opstår ud fra nuet, årstiden, vejret og den energi, der er til stede i gruppen.
Retreatet er både for nybegyndere og øvede.
Under retreatet lægger vi det ydre lidt til side. Derfor beder vi dig om ikke at medbringe computer, bøger eller andet, der kan forstyrre stilheden. Vi anbefaler også, at du informerer familie og venner om, at du ikke vil være tilgængelig.
I nødstilfælde kan man kontakte:
Jesper Westmark
📞 22 15 94 44
Tobias
📞 20 40 70 10
Hvis vejret tillader det, vil vi bruge naturen så meget som muligt. Vi kan blandt andet meditere ved solnedgang, på stranden eller i saunaen. Hovedparten af tiden vil dog foregå i meditationssalen med udsigt over havet.
Program
Fredag
16.00 – 18.00
Ankomst
18.00 – 19.00
Aftensmad og praktisk information
19.30 – 21.30
Sauna
Lørdag
07.30
Morgenvækning og citronvand
08.00 – 09.00
Morgenmeditation
09.00 – 10.00
Morgenmad
10.00 – 12.00
Meditation og undervisning
13.00
Frokost
14.00 – 16.00
Egen tid
16.00 – 18.00
Sauna
19.00
Aftensmad
20.00 – 22.00
Meditation og afladning
Søndag
07.30
Morgenvækning og citronvand
08.00 – 10.00
Morgenmeditation
10.00
Brunch
10.45 – 11.30
Pakning og fælles oprydning
11.30 – 13.00
Afrunding
Pakkeliste
🧺 4–6 håndklæder
🩴 Slippers
👙 Badetøj
🛏 Sengetøj og lagen
🧥 Varmt og behageligt tøj
🧘 Løst tøj til meditation
🥾 Gode sko til gåture
🔦 Evt. lommelygte
🎧 Ørepropper
🛍 En plastpose til vådt badetøj og håndklæder
Transport
Kommer du med tog, er nærmeste station Vrå Station, som ligger cirka 15 minutters kørsel fra gården.
Har du brug for afhentning, så skriv til os med dit ankomsttidspunkt 🙏
Adresse
Gården
Svanevej 36, Furreby
9480 Løkken
Forberedelse
Hvis du ønsker at forberede dig med meditationer inden retreatet, er du hjertelig velkommen til at deltage i vores online meditationer:
🌿 www.jesperwestmarkonline.com/online
Vi glæder os til at dele disse dage med dig 🤍
På snarligt gensyn 🙏
De allerbedste hilsner
Jesper Westmark, Tobias og alle os på Gården 😊
